قصة للكاتب العراقي الحرز باللغة العربية وتم ترجمتها للغة
الدنماركية
Historien om en mellemøstlig kvinde
Haj Saleh Dakheel kommer ind ad døren, og som sædvanlig råber
han med munden fuld af spyt: "Papa Nour, yallah kom, og gør maden klar. Jeg er
meget sulten."
Imens står 18-årige Noura foran spejlet, og kigger på sin krop, der er fuld af
kærlighedsfølelser og lyster.
Hun holder meget af sin fars stem, og føler stor tryghed, når han kommer hjem.
Hun holder også af selve det tykt spyt, der i sin mening giver ham større
mandighed.
Én ting har Noura aldrig kunnet vende sig til, er, at hendes
far Saleh kalder hende for, Nour, hvilket er et drenge navn, i stedet for
hendes rigtig pigenavn, Noura.
Saleh er ikke den eneste, der ønsker sig en dreng i familien, der kan hjælpe
faren med at forsørge moren og hendes tre døtre, men alle i familien ønsker
det.
Noura er glad for sin femininhed, specialt fordi folk er vilde
med hendes kinder og øjne. Når Nouras mor tager Noura med til bryllups fester,
eller islamske arrangementer, kan de ældre kvinder og de unge piger ikke
glemme at tage tørklædet af Noura, og pille i hendes lange kulsort hår, mens
de kigger chokeret på den emponerende naturlig glans. Dette glans har en
magiske effekt, når nogle totter falder på Nouras ansigt, og hendes røde
kinder, der ligner røde æbler.
Haj Saleh kalder på Noura for anden gang, mens hun stadig står
foran spejlet, der hænger på den store skab, og vender sin ryg mod spejlet,
for at se sin bagdel. Hun strammer sine jeansbukser meget tæt om lårerne, og
ser, hvor flot de er til hende. "Men de er for gamle, desværre", siger hun, og
rynker med sin næse til sig selv på spejlet. Hun ønsker at sin far, der
arbejder som taxachauffør i en ødelagte bil, kan give hende penge til et par
nye bukser, der kan ligne sin veninders i skolen. De nye moderne bukser med
mere tiltrækkende farve og flere mønstre, der fremhæver lårerne og bagdelen på
en flot måde, og fanger opmærksomheden, men Saleh har ikke råd til det"...
øhhh... vores liv og penge!!!" siger Noura, mens hun bider på sine finger.
Én ting gør livet lættere for Noura, er hendes kæreste Hamed.
Hamed er en ung fyr, der altid trøster Noura med sin rolig og stille stem, men
fuld af selvtillid og følelsen af rigdom indi, hvor mange rige mennesker, der
har mange penge, misunder ham over denne følelse. Hamed er ikke en kæreste
kun, men også Nouras fætter, og den tætteste menneske til hende. Han er en fyr
med stærke kendskab til, hvordan han kan trøste Noura med sine kærlige ord for
livets hårdte problemer.
Hamed nyder sin skønhed, sin brune hudfarve, sine sorte øjne og
sin lange næse. Han er stærk, og kan styrre sine drifter, selvom mange smukke
og tiltrækkende kvinder får lyst til ham, og har aldrig været svag foran nogle
af dem. Hameds eneste handicap er, at han er for lav.
I modsætning af Hamed er Nouras anden fætter Hani mindre klog,
selvglad, fortæller løjne historier og eksploderer af vrede, når nogle
kritiser hans urespektabel måde, han taler på.
Ikke nok med at Hani har mange seksuelle forhold med enhver kvinde, drikker
han også. Ingenting er interessant for ham, for hans far har mange penge, og
har en stor statue i de sociale område. Sådan er samfundet. Det snydder de
rige, og tager sig af dem. Nogle gange sætter folk deres liv i spil for at
opnå dette statue.
Nouras mor er en flink kvinde, der ikke kan lide at sorge
andre, og bruger aldrig et grimt sprog, når hun taler. Da Noura en gang ser
sin fætter Hani beruset, og læner sig på to ludre, der hjælper ham inde i
huset, som han har fået i gave fra sin far, så Hani kan gør, hvad han har lyst
til, uden at nogle af hans søskende og mor ser ham.
Han stikker sine finger mellem ludrenes ben, og med et grin råber han: "Kød,
kød!! Wallah venner i aften har vi halalslagtet kød,".
Det var et grimt syn. Noura skynder sig hjem, og får sin vred
ud. Hun bander på Hani, og brokker sig over ham, men hendes mor siger, at det
er en naturlig sag: "Det synd for ham, han er ikke noget særlig, så han kan
ikke gør for, at ingen piger falder for ham. Han bliver nødt til at trøste sig
selv med de besidte piger.. Drenge er for svage til at styrre sine drifter, og
bliver hurtig trætte, så vi bliver nødt til at tolerere dem skat."
Selvom Hani og sin far er slet ikke til at holde ud, har Noura
alligevel ikke forbudt sine besøge til sin onkels familie og sin kusine,
Zainab, der er velopdraget, og har en meget tiltrækkende personlighed.
Zainab er forlovede med en fra familien, der lever i udlandet. De har et meget
varmt kærligheds forhold, selvom de aldrig har set hinanden før. Kærligheden
mellem de to partner vokser og vokser, og Zainab genfortæller alt, hvad der
tales om i telefonen til Noura, mens Noura føler sig smeltet, hver gang hun
hør Zainab genfortælle de søde ord, som hun hør fra sin forlovede. Men nogle
gange, når Zainab snakker med sin forlovede i telefonen, ændre den dejlige
stemning sig hurtigt til trist og sørgelig stemning, ved at Zainab tænker
tilbage på sine dårlige minder med sin psykiske problemer. Da hun engang blev
tiltrukket af den religiøse miljø, der kom til Irak, fik hun mange psykiske
problemer, træthed, stress og depression.
Zainab bad og gjor ekstra tilbedelser, der resulterede til psykisktræthed,
fordi hun ikke var klar over, at det var den forkerte måde at komme tættere
til gud på.
Hun kommer ofte til Noura, og fortæller sine følelser om sin
kærlighed til sin forlovede, der får hende til at hoppe af glæde, men
depressionen og tristhed får hende til at falde ned igen.
Zainab er meget imponeret over Noura, ikke kun over hendes
udseende, for det er ikke noget at tale om, men at hun har et godt psykisk
helbred, et aktivt liv og viljen til at takle livets problemer. Derfor er de
dårlige og stærke tanker meget svage i forhold til Noura.
Men Noura kan ikke forstå, hvorfor sin kusine, Zainab, ikke
tager sig af den ærlig kærlighed, som hendes forlovede bære til hende, og
passer godt på den, men lader tankerne fange hendes opmærksomhed, og ødelægge
den gode og rolig stemning med hendes forlovede. "Uhhh.. Ingen kender værdien
af, hvad de har, før de mister den... Pas godt på ikke at miste sådan en som
ham, der elsker dig, og holder af dig... Ægteskabet er meget let, men
kærligheden er svær," siger Noura til sin veninde Zainab.
Zainab bliver bedre og bedre for hver dag, og det gør hendes
far og mor glade og tilfredse. Faren ordrer sin kone til at lade Zainab besøge
sin onkel Saleeh og hans familie når hun vil, for han vil ikke have at
forholdet mellem Zainab og Noura skulle ødelægges, da faren vil have Noura til
sin søn Hani.
"Den nye generation vil have kvinden til kun at lave mad og passe huset,"
siger Zainabs far.
"Er du blevet digter eller hvad?.. Har Hamed påvirket dig? Hvad har jeg fået
ud af vores ægteskab, andet end at lave mad og passe huset?" siger Zainabs mor
til sin mand.
Faren leger med sit skæg med den ene hånd, og med bønnekæden i den anden, og
siger:
"Såh såh kvinde, det var ikke det jeg mente, men fyren er passende, hvorfor
skal vi miste ham? Han vil ikke kun giftes med Zainab, men han vil tage hende
med til udlandet," siger faren," være taknemmelig, for her i Irak er
ægteskabet blevet et stort problem, og forældrene ved ikke, hvad de skal gør
af deres døtre.. Må Allah dække over os for alt det dårligt vi ser i medierne
og al de sanger og serier.."
Hanis far tænker ikke på at genopdrage sin søn, så Hani ikke
bliver ved med at lave forbudte ting med kvinderne. Sådan noget tør ingen at
snakke om med Hanis far andre end Hamed, men Hamed vil ikke skabe flere
problemer med sin onkel, derfor er forholdet mellem Hamed og sin onkels
familie ikke særlig godt. Hanis far tager ikke hjem til Hamed, fordi han ville
ikke støtte sin brors enke med penge, og Hamed tager ikke hjem til sin onkel
for ikke at møde Hani.
Fætteren Hani prøver altid at finde på et eller andet for at
skændes med Hamed og skabe problemer med ham. Den ene gang tager han over til
Hameds lille vogn, som han arbejder i, og vælter den ned, andre gange samler
Hani sine venner, omringer Hamed og ødelægger hans bøger, der ligger mellem
hans hænder. De gør grin af Hameds højde og hans økonomiske mangel.
Nu, da den gamle regering er nedlagt, har Hani og alle sine venner deres våben
mellem hænderne, som de går og blager sig med. De mener, at de er nu blevet
rigtige voksne mænd, fordi de er blevet en del af de nye politiske grupper,
der bliver dannet i Irak med de amerikaniske troppers ankomst.
Hani og sine venner står med deres våben, og truer Hamed, " ... vi dræber dig
Wallah, og vi siger, at du er fra Saddams herrer, der vil springe bomber i
byen, eller at du er en, der ikke acceptere troen og de islamske lærder... Sig
undskyld nu hurtig."
Ikke nok med at Hani og sine venner slår Hamed, og ødelægger hans ting, tager
han hjem til sin far, og siger, at Hamed kom over til ham og startede
skænderiet.
Hanis far tager over til Hamed, selvom han ved med sikkerhed, at Hani er
løjner, og eksploderer sin vrede på Hamed, mens Hamed holder på sin stilhed,
hvilket gør Hanis far mere og mere vred, og får ham til at klage over Hamed
til hans mor.
Hansiger: "Såh kvinde, du tier bare stille. Hani er min søn, og han lyver ikke
ligesom din søn gør. Dårlig opdragelse."
Men når Hamed er stille længe, ville han på et eller andet tidspunkt forsvar
sig selv, og når han forsvar sig selv, er der ingen, der kan stoppe ham, for
han har sine stærke ord, der er sin forsvarende våben, der gener de andre, og
gør dem flove over sig selv.
Senere tager Hanis far over til sin søn Hani, og overbeviser ham, om at være
god ved Hamed.
"Jeg har altid sagt, at jeg vil gør folk stolte af Hani, men når Hamed holder
sin mund, vil han såre dig, og når han forsvar sig selv, viser han, hvem du i
virkeligheden er," siger Hanis far, og kigger på sin søn, "min søn, tager dig
ikke af den lille dværg. Han er min brors søn, og min bror var god til at
forsvar sig selv, det har Hamed arvet af ham. Hamed ved alt om det støtte, der
kommer til byen fra udlandet, og han har mange venskaber, som han kan misbrug
for at få sig et bedre liv, men han er for dum. Bøgerne har allerede ødelagt
ham." Hanis far trækker vejrt dybt ind og fortsætter, "Jeg er bange for, at
han ville fortælle om de penge, jeg har, der aldrig nåede til deres rigtige
ejere, og fortælle dem om, at jeg har dem. Det bedste du kan gør, er, at blive
god venner med ham. Alle holder af Hamed, selv kvinderne og de små børn."
Hani føler stort tab, for selv sin egen far er bange for Hamed, og opfordrer
ham til at være god ved Hamed.
Hvordan kan Hani blive god venner med Hamed?
De er begge to interesseret i Noura. Hamed har ikke friet til Noura endnu, men
Noura har allerede fravalgt Hani
"Har hun valgt den lille dværg fremfor mig? Ahh, mig Hani? Wallah det er
synd," sige Hani, og klapper ene lår, "men hun kan ikke flygte fra mig.
Hvordan kunne min onkel få sådan en smuk pige, men bare vent, jeg har hende."
Imens Noura havde troede, at Hamed snart kommer og frier til
hende, bliver hun chokeret over den sandhed, der forventer hende.
Hun kan ikke tro sine egne øjne, da hun kommer hjem fra skolen, og ser sin far
liggende på sin seng med sårer over det hele. En bombe har ramt ham og ødelagt
hans bil, som han bruger som taxa til at tjene penge på og forsørge sin
familie med.
Dette sker ofte i Iraks hverdag, efter at den irakiske regering blev nedlagt,
og terroristerne finder landet som et godt opholdssted.
Moren fortæller Noura, at hendes far har det fint, men familien
har mistet sin bil, der forsørgede dem. Selvom der er mange problemer med
benzin, og mangel på en støttende hånd, der kan hjælpe faren med at forsørge
familien, gør bilen en store hjælp, og dækker noget af familiens økonomiske
behov. Pengene, som faren tjener fra sit arbejde, giver familien ikke råd til
andet end at købe rent drikkevand, gaz til madlavning og nogle skoleting til
Noura og sine små søstre.
Denne familie består af kun forældre og tre piger, der kom til
verden meget sent efter forældrenes ægteskab. Lægen sagde til forældrene, at
de ikke fejlede noget begge to, der gjor, at de ikke kunne få børn, og at det
var normalt, at de ikke fik børn så hurtigt.
Efter to år blev Noura født, og senere kom Nerjis og Fatima til verden. Nerjis
og Fatima elsker at rede Nouras lange hår, og er meget glade for hendes hår.
Noura kan ikke vente på eftermiddagen skulle komme, så hun kan
tage til byen, og fortælle Hamed om sin far. Efter en kort tid kommer Hamed
for at besøge sin onkel Saleh. Han sidder længe hos ham, men før han går ud
igen igen, tager han nogle penge ud af lommen, og gemmer dem under sin onkels
pude, efter at Nouras mor nægter at tage imod dem af høflighedsskyld. Han
tager sine sko på og går ud.
Noura løber efter ham, og siger med rystende stem, at der vil ske noget snart,
og han skal på en eller anden måde tjene penge, så han kan frie til hende.
Hamed kigger ned på jorden, og siger, at det er umuligt for ham at samle penge
så hurtigt. Det eneste håb han har, er en god ven, fra Australien, der kan
give ham et lån, så han kan skaffe sig et job som politi, derefter kan han
samle penge til at frie til hende.
Noura har nu ikke andet end tårer at dele sin sorg med.
Hanis far er begyndt at besøge Nouras familie mere end han
plejer, og hans kone kommer med nye tøj, bukser, lange trøje eller jilbab til
Noura, og derefter spørger hun Noura om at lade håret hænge og gå ligeså
stille foran hende.
"Du er ikke en almindelig pige... Hvad er det for noget skønhed du har?,"
siger Hanis mor til Noura, og griner, "Denne uge skal Zainab endelig giftes.
Hun er nu meget glad, og har ingen psykiske problemer mere. Jeg håber at se
Noura som brud snart. Uhha hvor er hun smuk," fortsætter Hanis mor, "du fanger
selv kvindernes opmærksomhed, hvad gør du så ved mænd?"
Nouras mor er meget berørt og trist, hvilken får Noura til at
egnorere sin egen tristhed og forvirring, fordi Nouras mor er meget gammel, og
hendes sygdom gør hende mere og mere træt.
Det er en underlig og uønskede aften, som Noura slet ikke kan
genkende. Det er en aften, hvor månen ikke ville kendes ved.
Mens Noura er igang med at flytte sin seng, skab og ødelagte
skrivebord, rammer skrivbordet spejlet, og ødelægger den. Glasskåret minder
hende om sine tårer.
Det er denne aften at Nouras far for første i sit liv gang kalder Noura med
hendes rigtig navn: "Kom Noura... Kom min smukke datter... Kom papa."
Noura hør ordene komme rystende ud fra sin fars mund. Han prøver at beholde
sine tårer dybt inde, så Noura ikke ser dem, mens moren lader sine tårer løbe
ned, der følger hende til den hårdt tristhed.
Nu skal Noura giftes med Hani. Saleh lader døden tager det
sidste dage af sit liv, og ingen andre hjælp til at forsørge familien med, end
sin bror, Hanis far, men Hanis far vil ikke hjælpe, eller støtte sin brors
familie, hvis Noura ikke vil gifte sig med Hani.
Ja Noura, kærligheden er væk.
"Græder Noura?"
Selvfølgelig græder hun, for selv de hårde jern kan lide af
smerte, når der hammes på den...
________________________
Al herz
arabic_alheras@hotmail.com