Hjælp dog de afviste irakere

Debatindlæg af Andreas Kamm bragt i Information d. juni 2005.

Konflikten i Irak udvikler sig til noget der nu mere og mere ligner en
egentlig borgerkrig. Den irakiske regering og koalitionsstyrkerne står
overfor oprørere, som tilsyneladende har bomber, våben og mandskab nok til
at optrappe konflikten. Og det kniber ikke med at få nye forsyninger - hvad
enten vi taler om våben eller mennesker.

Imens nyhederne om den fortsatte krig bliver bragt dagligt i medierne,
sidder flere hundrede irakere i Danmark og venter. De har fået deres asylsag
afvist, men de kan ikke tvangshjemsendes for nærværende. Og der vil gå lang
tid før forholdene i Irak gør det muligt for landet at modtage og
genintegrere de mange, som er flygtet fra Saddam eller efterfølgende fra
krig og kaos.

Myndighederne i Irak har hænderne fulde lige nu. Og vi bør bekymre os mere
om, at forhindre, at der opstår nye flygtningestrømme væk fra Irak - end om
at det går langsomt med at få de få afviste irakere i Danmark til at vende
hjem her og nu. Og dem der så er her, bør vi bekymre os positivt om - det
vil sige sikre at de kan vende hjem med flere ressourcer og stærkere
kræfter, for opgaven de vender hjem til bliver stor, uanset hvornår det
bliver muligt.

Et øjebliksbillede viser, at den generelle gennemsnitsopholdstid for
asylsøgere på de danske asylcentre nu er på 900 dage. For irakerne er der
udsigt til endnu længere venteperiode.

Ventetiden i usikkerhed er umenneskelig. Og usikkerheden er overvældende.
Hvem kan svare på, hvornår situationen i Irak tillader hjemrejse - ingen! Og
hvad kan irakerne så foretage sig, mens de venter i usikkerhed? De fleste
får deres daglige mad serveret, de har ingen lommepenge og deres gøremål er
stærkt begrænsede. De syner hen i håbløshed og afmagt.

Også børnene har det svært. Det går ud over deres skole og uddannelse, og
dermed også deres ressourcer og muligheder for at bidrage til Iraks
genopbygning og demokratisering, når de en gang skal hjem.

For det er jo ikke irakernes hjemrejse som sådan, der er til diskussion.
Afviste asylsøgere skal hjem. Det kan bare ikke lade sig gøre lige nu - og
den hjælp og støtte de får her i landet, indtil forholdene tillader det, er
helt utilstrækkelig og uværdig.

Vi bør i stedet sikre Irakerne et pusterum. Fortælle dem, klart og tydeligt,
at de ikke bliver bedt om at rejse hjem, før forholdene tillader det. Og så
naturligvis fortsat støtte dem, der trods forholdene, vælger frivilligt at
vende hjem.

Danmark bør give irakerne midlertidig opholdstilladelse, for så kan de
deltage i samfundslivet, få uddannelse, tage arbejde og dermed fastholde og
udbygge deres kompetencer. Det vil gøre deres ophold her bedre - og frem for
alt styrke deres muligheder for at bidrage positivt i deres hjemland, når de
atter vender hjem.

Deres tid her i Danmark - et af verdens bedste og rigeste samfund - må ikke
ende med at blive et frygteligt handicap både mentalt og
kvalifikationsmæssigt. Det bør da være en styrke og hjælp for irakerne at
have været her hos os.


Nyhedsbrev fra Dansk flygtningehjælp